Referat fra bestyrelsesmøde nr. 2. 2011.
Onsdag d.8 juni 2011 kl. 09.30. Kollekollevej 5, kld. 3500 Værløse.
Deltagere: Ole Pedersen, P.O. Bengtson, samt Kim Vilhelmsen som referent. Afbud fra Carsten Sørensen & Bent Fer.
1. Velkommen.
Ole bød velkommen til Bestyrelsesmøde nr. 2 i 2011.
Der var afbud fra både Carsten og Bent. Siden generalforsamlingen er klubbens navn, BDK-klubben.
Ole fremviste nyt brevhoved til klubben, som blev godkendt af bestyrelsen.
2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde d.10.02.2011.
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
3. Meddelelser fra formand.
Ole oplyste at der ikke er mange henvendelser/faglige sager som tidligere pt.
Flere lokalaftaler mangler stadig at blive færdig forhandlet og Ole afholder ferie i uge 25-26 & 27.
Henvendelse i Fællestillidsmandens ferie skal derfor ske til den lokale fagforening.
4. Meddelelser fra kasserer.
Intet nyt, idet Carsten havde meldt afbud gr. sygdom.
5. Meddelelser fra bestyrelsesmedlemmer.
Intet til referat.
6. Hjemmeside og folder.
Bestyrelsen kom med div. rettelser til folderen. Kim kontakter Johnny fra EFK som retter folderen til og bestiller samtidig 100 stk. (P.O. afhenter folderne hos EFK). Kim kontakter Anders fra Mandagsinside vedr. klubbens navneskift og foto af bestyrelsen.
7. Evaluering af generalforsamling.
Ole retter vedtægterne til, efter vedtagelse af navneskift m.m.
Gr. mangel på fremmøde fra jyske medlemmer, vil generalforsamlingen næste år blive afholdt i Jylland med fællestransport fra Sjælland.
8. Konference / seminar.
Kursusstedet ”Slangerupgaard” beliggende Elmuevej 32, 4654 Faxe Ladeplads blev drøftet med hensyn til seminar, i uge 46. 19-20 nov-2011. Læs om kursusstedet her: www.slangerupgaard.dk
Udover tillidsmænd vil også arbejdsmiljørepræsentanter blive indbudt.
Af emner blev følgende foreslået:
1. Lokal & fællesaftaler, samt Bdk-klubben. v/Ole Pedersen.
2. Efterløn og Pension v/ Pension Danmark.
3. Afd-Selskabsbestyrelsen kontra ejendomsfunktionærerne. v/ Michael Demsitz.
4. Motivation/Fastholdelse af mål. v/ Julemærkefonden.
5. Gruppearbejde: Forslag til næste Fællesaftale.
9. Lokalaftaler.
Flere lokalaftaler mangler stadig at blive færdig forhandlet.
10. Næste møde.
Sidst i august, evt. hos Bent ellers Kollekollevej som tidl.
11. Evt.
Løs snak udenfor referat.